Fodbold nyheder

Iskoldt forhold kan sende Klopp til Bayern

Af Christian Bang Jensen

Uroen ulmer i Bayern München, hvor træner Hans-Dieter Flick og sportschef Hasan Salihamidzic er på kollisionskurs. Det kan ifølge netmediet 90min.com føre til, at Jurgen Klopp overtager trænersædet i den tyske storklub.

Article image
Ritzau-Scanpix

Seks trofæer ud af seks mulige på halvandet år.

Det er den imponerende statistik, den tyske træner Hans-Dieter Flick har efter to sæsoner som cheftræner for Bayern München. Alligevel er ikke alt godt i det tyske paradis, for bag ved de glinsende pokaler ulmer uroen.

Ifølge flere tyske medier er forholdet mellem Hans-Dieter Flick og sportschef Hasan Salihamidzic iskoldt. Senest skulle træneren været blevet noget oprørt over, at Jerome Boateng ikke er blevet tilbudt en kontraktforlængelse, og konflikten mellem topledelsen og træneren stod endnu tydeligere frem på pressemødet inden Champions League-kvartfinalen mod Paris Saint-Germain.

Her ville Hans-Dieter Flick ikke give en kommentar på, om han fortsat er i klubben til starten på den nye sæson, hvilket har fået medierne til at spekulere i, at beslutningen, om ikke at fortsætte samarbejdet, allerede er truffet.

Hans-Dieter Flick var assistenttræner for det tyske landshold, der vandt VM i 2014, og med et ledigt landstrænersæde efter EM-slutrunden denne sommer samt den interne uro i ”Die Bayern” er ”Hansi” Flick pludselig favorit til at tage stillingen fra sin tidligere chef Joachim Löw. Sker det, kan det sætte en kædereaktion i gang på trænermarkedet. For ifølge 90min.com er Liverpool-manager Jürgen Klopp første mand på Hasan Salihamidzic’ liste over nye træneremner hos de rødklædte fra München.

Jürgen Klopp var også inde i billedet til det tyske landsholdsjob, men det har han senere hen afvist i denne omgang, hvorfor Hans-Dieter Flick er favoritten til at overtage fra Joachim Löw.

Mere om Bayern München

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik