Europa: Europa League
FT
2 - 0
(1 - 0)
Manchester U
Granada
E. Cavani (6)
J. Vallejo (90)
Magnus Kisbye

Tidlig Cavani-scoring sikrede United semifinale-billetten

Granada formåede aldrig at slå tilbage på en tidlig scoring af Edison Cavani.
Det lykkedes Manchester United at vinde 2-0 på Granadas hjemmebane i det første opgør af Europa League-kvartfinalen. 21 gange før havde ’De Røde Djævle’ vundet det første opgør på udebane i europæisk sammenhæng, og det er efterfølgende lykkedes dem at spille sig videre i samtlige 21 tilfælde. Statistisk set var det derfor en kæmpe opgave, der ventede for Granada, da de to hold krydsede klinger i aftenens returkamp.

Det blev allerede tidligt i kampen endnu værre for gæsterne, da Alex Telles i det 6. minut smed et indlæg mod feltet. Bolden blev afrettet af Paul Pogba og endte for fødderne af Edison Cavani. Uruguayaneren flugtede køligt bolden ind i det fjerne hjørne af gæsternes mål og bragte således hjemmeholdet foran 1-0.

Det engelske mandskab pressede yderligere på for endegyldigt at lukke kampen, og efter godt en halv times spil opstod der en stor chance til midtbanestjernen Bruno Fernandes. Portugiseren modtog bolden i højre side af feltet, hvorefter han hakkede på kassen. Han måtte dog se sin knaldhårde afslutning gå tæt over mål. Der faldt ikke yderligere scoringer i de første 45 minutter, og hjemmeholdet kunne derfor gå til pause med en samlet stilling på komfortable 3-0.

Det lignede noget nært et mirakel, der skulle til, hvis gæsterne skulle gøre sig forhåbninger om at spille sig i semifinalen, og det tydede da heller ikke på, at overraskelsen var på trapperne i anden halvlegs indledning. Derimod var Manchester United tættere på at udbygge føringen. Både Cavani og Donny Van de Beek kom frem til store chancer, men begge spillere formåede ikke at formøble dem til scoringer.

Efterfølgende faldt tempoet ud af kampen, og til sidst måtte Granada strække våben. Kort før slutfløjt fik gæsterne dog endnu en kæp i hjulet, da Jesus Vellejo headede bolden i eget mål efter endnu et indlæg af Alex Telles.

Kampen endte 2-0 til hjemmeholdet, og dermed er de klar til semifinalen i Europa League. Her skal det engelske mandskab møde Roma, der slog Ajax i en kamp, der blev spillet samtidigt. Første kamp spilles 29. april, og returkampen bliver fløjtet i gang en uge senere.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER