Magnus Kisbye

Higuain: Jeg forstod Messi og Ronaldo perfekt

Gonzalo Higuain er én af kun 13 spillere, der har spillet med begge stjerner.
Gonzalo Higuain spillede sammen med Cristiano Ronaldo i både Real Madrid og Juventus, før han flyttede til MLS i 2020, mens han var holdkammerat med Lionel Messi i næsten et årti i den argentinske landsholddragt. Han er én af blot 13 spillere, der har spillet sammen med både superstjerner.

Ydermere er han dén, der tilsammen har spillet flest kampe med dem. Og mens Higuain ikke altid har modtaget den helt store ros for sin flotte karriere, mener han, at han var den perfekte medspiller for begge superstjerner.

- Hvis jeg er den fodboldspiller, der har spillet mest med de to, så var jeg den spiller, der bedst forstod dem begge,” siger Gonzalo Higuain ifølge Goal.com til La Nacion.

- At forstå Cristiano og Messi... det er ikke deres problem, det er op til dig. Hvis jeg spillede mest med dem, er det fordi jeg forstår dem begge perfekt. Jeg vidste, hvad de foretrak, hvad de ikke foretrak, hvordan de følte sig bedst tilpas og mindst tilpas.

- Jeg tror, at dét, de kunne lide ved mig, var, at jeg... hvordan kan jeg sige det uden at lyde pralende... at jeg ikke forsøgte at kæmpe for 100 procent af spillet med dem. Så de følte, at de også kunne være afhængig af mig.

- Når de har en spiller på deres side, der er 100% afhængig af dem, føler de ikke, at de er fri for alt ansvar. Men med mig tror jeg, de følte, at de kunne stole på mig. De er to helt forskellige spillere, og jeg havde det privilegium at nyde og lære af begge.

Den nu 33-årige argentiner tørner i dag ud for Inter Miami i den bedste amerikanske række. Her kom han til sidste sommer, og siden da er det blevet til et enkelt mål og to assists til følge i ni optrædener.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER