Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Henrik Varbøl Andersen

Dead Man Walking

En racisme-sag er blevet det store samtaleemne i norsk fodbold, og det involverede en dansk cheftræner, som til sidst ikke længere havde en chance for at overleve i jobbet.
Sagen tog sin begyndelse i påskeweekenden, og i fredags blev den så afsluttet, da den danske cheftræner Henrik Pedersen i Strømgodset blev fyret for racistiske kommentar i klubben. I hvert fald blev den for en stund afsluttet.

Sagen kører videre i den klageinstans, som modtog anonyme klager fra flere spillere i truppen, som klagede over det sprogbrug, de mente var racistisk. Henrik Pedersen har hele tiden afvist beskyldningerne, men han har alligevel virket som Dead Man Walking i den norske klub.

For selvom klubben fredede træneren efter en intern undersøgelse, så kørte historien videre i diverse medier, og spillertruppen fulgte op med, at de ville komme med en udtalelse om sagen. Stormvejret lagde sig ikke, og pilen pegede kun i en retning nemlig exit-Pedersen.

Sådan endte det hele så også i fredags efter et temmelig kludret og heller ikke særlig kønt forløb. Danskeren selv var da heller ikke helt tilfreds med udfaldet:

- Dette var ikke den exit, jeg ønskede. Jeg er stærkt uenig og kritisk til både de anklager der er fremført, og til den proces som er gennemført. Det føles trist og meningsløst at forlade Strømgodset og drengene på denne måde, sagde Henrik Pedersen i en pressemeddelelse ifølge Verdens Gang.

I sidste uge blev der afholdt flere møder mellem spillerne og den sportslige ledelse i klubben om hele situationen. Til sidst så klubben altså ingen anden udvej end at fyre danskeren, der ellers havde kontrakt med klubben frem til sommeren 2023.

Der har ikke været fremvist nogen former for dokumentation i sagen for de påståede anklager.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER