Fodbold nyheder

Sportsdirektør i FCK:
Vi skal have meget mere end 100 millioner for Wind

Af Asbjørn Steffensen

Nytilkomne FC København-direktør Peter 'PC' Christiansen er overbevist om, at klubbens angriber Jonas Wind skal sælges for mange penge.


Peter 'PC' Christiansen er ny sportsdirektør i FC København efter at have været sportschef i AGF siden 2016. Onsdag var han med i 'Købmændenes Klub', et program på Discovery. Her blev der blandt andet snakket om FCK's angriber, Jonas Wind, og om hvor mange penge han kan blive solgt til udlandet for.

'PC' var ikke tvivl om, at Wind bliver klubbens rekordsalg, som i øjeblikket er Andreas Cornelius for 90 millioner kroner. Sportsdirektøren blev spurgt, om han ikke var nødt til at sælge, hvis buddet lød på 100 millioner kroner.

- Jeg synes, vi skal have meget mere. Jeg vil ikke sidde og sige, hvad vi skal have for ham, men jeg synes, vi skal have meget mere, lød 'PC's svar i programmet, hvor også tidligere sportsdirektør i FC København, Niels Christian Holmstrøm medvirkede.

Wind har vakt interesse i udlandet, hvor blandt andet Premier League-klubben West Ham har været nævnt tidligere på året.

Mere om Jonas Wind

Mere om FC København

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik