Spanien: La Liga
FT
2 - 1
(1 - 1)
Cádiz
Valencia
J. Cala (14), M. López (88)
K. Gameiro (19)
Asbjørn Steffensen

La Liga-klub forlod banen under kampen grundet beskyldninger om racisme

Kampen mellem Cadiz og Valencia blev midlertidig afbrudt, da Mouctar Diakhaby mente, at han blev udsat for racisme af en modspiller.
Racisme viser desværre sit grimme ansigt alt for ofte i fodboldens verden. Søndag aften blev dette triste emne igen aktuelt, da Valencias forsvarspiller, Mouctar Diakhaby, forlod banen sammen med sine holdkammerater i en ligakamp mod Cadiz. Diakhaby blev efter sigende udsat for racistiske tilsvininger af Cadiz' Juan Cala.

30 minutter inde i kampen opstod der en diskussion mellem de to spillere, der udløste et gult kort til begge. Diakhaby virkede dog ekstra oprevet og blev holdt tilbage af sine holdkammerater. Han forklarede dommeren, at Cala havde ytret sig racistisk mod ham. Kort efter forlod han banen med resten af Valencia-spillerne. Efter femten minutter kom holdet på banen igen og kampen blev genoptaget - dog uden Diakhaby, der lod sig udskifte efter episoden.

Vi skal ikke længere tilbage end til december for at finde endnu en episode om racisme i europæisk topfodbold. I Champions League-kampen mellem PSG og Basaksehir, kunne man på tv-billeder høre kampens fjerdedommer kalde den tyrkiske klub assistenttræner for 'negro', altså neger, hvilket også endte med en udvandring fra banen under kampen.

Hvad der blev sagt til Diakhaby under kampen vides endnu ikke.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER