Jonathan Kjær Troelsen

Torsdagens engelske rygter

Tottenhams to største profiler tiltrækker opmærksomhed fra andre store klubber. Kan de holde fast på dem i sommerens transfervindue?
Manchester City er opsatte på at hente både Barcelonas Lionel Messi samt Dortmunds Erling Braut Haaland til klubben til sommer. (The Sun)

Paul Pogba kan forlade Manchester United til sommer. Juventus er interesserede, og de overvejer at lade Paulo Dybala gå den anden vej i en byttehandel. (Tuttosport)

Tottenham vil beholde 27-årige Harry Kane i klubben. De vil ikke sælge, selvom de to store Manchester-klubber begge er interesserede i ham. (Manchester Evening News)

Bayern München øjner muligheden for at hente Tottenhams Son Heung-Min til klubben. Sydkoreanerens kontrakt udløber først i 2023, og Tottenham har tilbudt ham en forlængelse. (Football Insider)

Chelsea, Manchester United og Real Madrid fortsætter deres jagt i at hente den italienske målmand Gianluigi Donnarumma. Den 22-årige målmand har afvist to tilbud om forlængelse fra AC Milan. (Daily Mail)

Barcelona er favoritter til at hente Liverpools Georginio Wijnaldum til sommer. Hollænderens kontrakt udløber efter sæsonen, men klubber som Chelsea, Juventus og PSG vil give Barcelona konkurrence. (Marca)

Crystal Palaces kant Andros Townsend siger, at klubben har fortalt, at de ikke vil snakke forlængelse med de spillere, hvis kontrakt udløber til sommer, før efter sæsonen. (Talksport)

Michy Batshuayi, som er udlejet fra Chelsea til Crystal Palace, siger, at han ikke føler, han får tillid i Crystal Palace. (Goal)

Leeds’ angriber Rodgrio afviser, at han er utilfreds i klubben og vil tilbage til La Liga. Den 30-årige angriber er i gang med sin første sæson i det engelske. (Leeds Live)

Burnley-manager Sean Dyche anses som en af favoritterne til at overtage managersædet i Crystal Palace, hvis ikke 73-årige Roy Hodgson forlænger sin kontrakt til sommer. (90min.com)

Manchester United er villige til at sende Donny van de Beek til Juventus i en byttehandel, hvor Adrien Rabiot tager den modsatte vej. (Tuttosport)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER