Stefan Lindahl

Inter-stjerne bliver, hvis Conte bliver

Inter-profilen Romelu Lukaku forlader ikke Milano-klubben, hvis Antonio Conte forbliver træner.
Den belgiske angriber Romelu Lukaku bliver i Inter så længe, at Antonio Conte står i spidsen for Serie A-klubben. Det skriver Daily Mail.

Angiveligt er Lukakus forhold til Conte grunden til, at belgieren ikke overvejer et exit. Hvis Conte derimod forlader Inter efter indeværende sæson, så vil Lukaku overveje at gøre det samme.

Det var Conte, som bad Inter hente Lukaku i sommeren 2019. Siden den belgiske angriber kom til Inter, så har han i 85 kampe scoret 59 mål.

Daily Mail mener, at 27-årige Lukaku er et varmt navn hos flere af de helt store europæiske klubber som Real Madrid, FC Barcelona, Manchester City og hans tidligere arbejdsgiver Chelsea. Hvis der skulle lande bud på Lukaku til sommer, vil Inter afvise alt, medmindre at belgieren selv gerne vil forlade Milano-klubben.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER