Fodbold nyheder

Fredagens internationale rygter

Af Christian Bang Jensen

Nedenfor følger dagens internationale rygter.

Article image
Ritzau-Scanpix

Napoli har reduceret prisen på forsvarsklippen Kalidou Koulibaly til omkring 335 millioner kroner. Bayern München menes at være foran Liverpool og Manchester United i kampen om den 29-årige senegaleser. (Il Mattino)

Det finansielle pres der ligger på den spanske klub Valencia kan tvinge dem til at sælge den 24-årige portugisiske kantspiller Goncalo Guedes, som blandt andet er et transfermål hos engelske West Ham. (O Jogo)

Juventus ser Chelsea-midtbanespilleren Jorginho som en mulig plan B, hvis de zebrastribede ikke kan lave en aftale med den 23-årige midtbanespiller Manuel Locatelli fra Sassuolo. (Calcio Mercato)

Ligeledes ønsker Juventus at lave en ny aftale med den blot 19-årige rumænske forsvarsspiller Radu Dragusin, der tidligere var knyttet til et skift til Crystal Palace. (Goal)

Eintracht Frankfurt har fortalt, at de ikke vil stå i vejen for den ombejlede sportsdirektør Fredi Bobic, hvis han ønsker at forlade klubben. Der er angiveligt interesse fra klubber som Manchester United, West Ham og Hertha Berlin, der alle ønsker at tilknytte sportsdirektøren. (Bild)

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik