Christian Bang Jensen

Fredagens engelske rygter

Nedenfor følger dagens engelske rygter.
Manchester Uniteds portugisiske midtbanespiller Bruno Fernandes får snart mulighed for at underskrive en ny kontrakt, der vil fordoble hans løn til omkring 1,7 millioner om ugen. (Sun)

Andreas Pereira ligner omvendt en færdig mand hos ”De Røde Djævle”. I denne sæson er brasilianeren på lån hos italienske Lazio, men den aftale forventes ikke at blive gjort permanent, og Manchester United leder derfor efter en ny klub til midtbanespilleren. (Corriere Dello Sport)

Arsenal er blandt en række klubber, der overvejer at rykke efter RB Leipzigs 21-årige franske forsvarsspiller Ibrahima Konate. (Standard)

Ibrahima Konate er blot en ud af seks kandidater, som ”The Gunners” arbejder på, men klubben er også villig til at sælge den franske angriber Alexandre Lacazette for den rigtige pris. (Fodbold London)

Leicester har fornyet deres interesse for den 21-årige kant Ismail Jakobs, men ”The Foxes” møder konkurrence fra klubber som Brighton, der også holder et vågent øje med FC Kölns tyske U/21-landsholdsspiller. (Mail)

Til sommer forlader den egyptiske forsvarer Ahmed Elmohamady Aston Villa på en fri transfer, da klubben ikke har planer om at tilbyde ham en ny aftale. (Fodbold Insider)

Leeds får konkurrence fra italienske AC Milan i kampen om Real Madrids spanske kant Lucas Vazquez, der til sommer har kontraktudløb hos ”Los Blancos”. (Fichajes)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER