Rasmus Padkjær

Mauricio Pochettino: Mbappé bliver verdens bedste

PSG-træner, Mauricio Pochettino, mener, at Kylian Mbappé har evnerne til at blive arvtager for Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.
Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har domineret fodboldverden de sidste mange år, hvor de har kæmpet med i toppen om Ballon d’Or siden 2007. Lionel Messi er den spiller der har vundet Ballon d’Or, som anses som værende den mest prestigefyldte individuelle pris inden for fodbold, flest gange med seks trofæer efterfulgt af Cristiano Ronaldo på andenpladsen med 5 trofæer. Begge spillere er ved at komme op i årene, hvor Messi er 33 år, og Ronaldo er 36 år. Derfor skal der findes en arvtager for de to superstjerner, og ifølge PSG-træner, Mauricio Pochettino, kan det meget vel være Kylian Mbappé.

- Han har potentialet og er allerede nu blandt de bedste i verden. Alt han har brug for er tid. Man kan ikke speede processen op. Det vil tage tid for ham at folde sig fuldstændig ud og med tiden opnå den anerkendelse, som han fortjener og også vil få, siger Pochettino til AFP.

Den 22-årige forsvarende verdensmester har spillet 154 kampe for PSG og har scoret 113 mål.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER