Fodbold nyheder

Brøndby henter tidligere FCK-træner

Af Oscar A. Olesen

BIF har erhvervet sig den fysiske træner Anders Storskov, der i efteråret stoppede hos rivalerne fra FCK efter mange års samarbejde.

Ritzau Scanpix
Ritzau ScanpixRitzau-Scanpix

Ahron Thode, har været ansat som fysisk træner i Brøndby IF gennem det seneste årti, men stopper i klubben for at rejse hjem til USA, hvor et nyt job venter. Det har fået de blågule til at hente ”Løvernes” tidligere fysiske træner Anders Storskov, som har været ansat i FC København i 20 år. Anders Storskov forlod dog posten hos FCK i efteråret, og er altså nu klar til at hjælpe sin tidligere arbejdsgivers ligakonkurrenter.

- Da Ahron flytter til april, så tilknytter vi nu Anders Storskov som konsulent for vores fysiske træning frem til og med udgangen af indeværende sæson. Vi er glade for at få tilknyttet Anders, da han har over tyve års erfaring fra øverste niveau i dansk fodbold og kan fortsætte Ahrons stærke arbejde for resten af sæsonen, siger Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen ifølge Tipsbladet.

Carsten V. Jensen kender Anders Storskov særdeles godt fra deres fælles fortid i FC København, hvor den nuværende direktør selv spillede fra 1993 til 1998.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik