AC Milan har i dag bekræftet, at Zlatan Ibrahimovic ikke når at blive klar til deres første opgør med Manchester United i Europa League.
Ritzau-Scanpix
Om 10 dage spilles det første af to opgør mellem Manchester United og AC Milan i Europa League. Det første opgør på Old Trafford bliver dog desværre uden den tidligere United-stjerne Zlatan Ibrahimovic. Svenskeren udgik i går med en skade imod AS Roma, og Milan har i dag været ude og bekræfte, at Zlatan ikke når at blive klar til opgøret imod United.
Det er endnu uvist om den farverige svensker, bliver klar til returen på San Siro, men det kæmpes der eftersigende for fra Milan’s side af. En stor bet fra milaneserne, der efter Zlatan’s hjemvenden til den italienske storklub har været bedst i de perioder, hvor Zlatan har spillet.
Udover at det svækker Milan’s chancer, så bliver det heller ikke en retur til Old Trafford for Zlatan, der spillede for Manchester United fra 2016-2018, hvor han i den periode blev en populær skikkelse i den røde del af Manchester.
Den nu 39-årige svensker nåede i sin United-tid at spille 53 kampe, hvor det blev til 29 mål og 10 assist.