Fodbold nyheder

Bombe:
Tidligere Barca-præsident anholdt

Af Silas Steiner

Efter en kæmpe razzia mod FC Barcelona er tidligere præsident, Josep Maria Bartomeu blevet anholdt.

Article image
Ritzau-Scanpix

Josep Maria Bartomeu og FC Barcelonas nuværende administerende direktør, Oscar Grau er blevet anholdt på baggrund af den knap så omtalte sag om "Barca-gate", skriver Marca. Sagen kom frem sidste år, og skulle i givet fald handle om den tidligere præsident i klubben, Josep Maria Bartomeu, som skulle have betalt forskellige firmaer for at stå bag smædekampagner mod klubbens egne spillere, heriblandt Lionel Messi og Gerard Pique.

Samtidig skulle hans to efterfølgende kandidater i form af Joan Laporta og Victor Font også have været offer for Bartomeus smædekampagne, hvorved begge kandidater til præsidentsædet i Barcelona skulle have fået offentlige svinere på de sociale medier.

I oktober sidste år gik Bartomeu af som præsident i FC Barcelona, hvilket primært skyldes det dårlige forhold til Lionel Messi. Ifølge argentineren selv var Bartomeu netop årsagen til, at han ønskede at skifte væk fra FC Barcelona sidste sommer. Ydermere har Messi senest beskyldt Josep Maria Bartomeu for at have lækket hans nuværende kontrakt til offentligheden.

Mere om Lionel Messi

Mere om Barcelona

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik