Det læser brugerne på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
0 - 0
(0 - 0)
Chelsea
Manchester U
Jonathan Kjær Troelsen

Tuchel om aldrende angribere: Der er intet kropsfedt

Søndag mødes to angribere, som er kommet lidt op i alderen. Men skarpheden har de begge intakt.
Manager Thomas Tuchel er inde i en god periode med sit Chelsea-mandskab. Den blå London-klub har ikke tabt de seneste ni kampe, og i midtugen fik mandskabet en flot Champions League-sejr på udebane mod Atletico Madrid. Kampens enlige målscorer var 34-årige Giroud, der scorede på et saksespark, og han og Manchester United-angriberen Cavani høster roser for at være i god form fra Tuchel på et pressemøde fredag.

- Når de bytter trøjer, så ved du, hvor god form de er i. Olivier (Giroud, red.) er i 100 procent god form med intet kropsfedt, og det samme gælder for Edinson (Cavani, red.). Som nier bekymrer de sig altid for holdet og er klar til at ofre sig og forsvare, siger tyskeren.

Tyskeren har tidligere haft Edinson Cavani under sine folder, da de begge var at finde i Paris Saint-Germain. Og søndag kan de to se frem til at mødes igen, når Tuchels Chelsea får besøg af Cavanis Manchester United.

- De er begge fremragende afsluttere i feltet. Begge er kvalitetsangribere med deres form, og deres selvdisciplin er nøglen til deres succes, siger Thomas Tuchel.

Forud for opgøret ligger Manchester United på andenpladsen med 49 point, mens Chelsea indtager femtepladsen med seks point færre.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER