Troels Drasbech

Onsdagens engelske rygter

Chelsea har kikkerten fokuseret ind på Håland, og West Ham sender ikke Declan Rice væk fra klubben uden en enorm pose penge retur. Disse rygter og mange flere kan du læse i dagens engelske rygtebørs.
Tottenham og Borussia Dortmund fører transferkampen om Manchester Uniteds engelske målmand, Dean Henderson. (Sky Sports)

Tottenham har dog også et alternativ til Henderson i Burnleys engelske målmand, Nick Pope. Et køb afhænger af, om interessen fra PSG i Hugo Lloris munder ud i en købsaftale. (Mail)

Chelsea føler en stigende sikkerhed omhandlende et køb af 20-årige Erling Braut Håland fra Dortmund til sommer. (Eurosport)

Chelsea-ejer - Roman Abramovich - vil give Thomas Tuchel 2,2 milliarder kroner til transfers denne sommer, uanset om klubben kvalificerer sig til Champions League. (Tutto Mercato)

Everton har meldt sig ind i kampen om den versatile back fra Norwich, Max Aarons. (Fabrizio Romano)

West Ham vil kun reagere på transferbud vedrørende 22-årige Declan Rice, hvis beløbet er over 870 millioner kroner. (Talksport)

Selvsamme West Ham ønsker yderligere at gøre lejeaftalen med Jesse Lingard permanent, men klubben kan få konkurrence fra Leicester City, der også holder øje med den 28-årige englænder. (Eurosport)

Aston Villa er kædet sammen med den 23-årige nordmand, Sander Berge, der til dagligt tørner ud for Sheffield United. (Eurosport)

Arsenal er villige til at sælge 21-årige Reiss Nelson efter denne sæsons afslutning. (CBS)

Yderligere er Arsenal i gang med at forhandle en ny, lang aftale med deres 18-årige talent, Miguel Azeez. (Sun)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER