Daniel Fisker

Lionel Messi tangerer Xavi-rekord

Lionel Messi har nu spillet lige så mange LaLiga-kampe for FC Barcelona som klublegenden Xavi.
Lørdagens LaLiga-kamp mellem FC Barcelona og Deportivo Alavés betød noget ganske særligt for Lionel Messi, som endda satte prikken over i’et med to scoringer. Det var således argentinerens LaLiga-kamp nummer 505, hvilket var en tangering af klubbens hidtidige rekord.

Xavi spillede sin LaLiga-kamp nummer 505, da han takkede af mod Deportivo La Coruña i maj 2015 – her scorede Messi i øvirgt også to mål – hvorfor Xavi blev den FC Barcelona-spiller, som har spillet flest LaLiga-kampe i Barca-trøjen. Lørdagens LaLiga-opgør betyder, at Messi nu har tangeret denne rekord.

Xavi kan dog stadigvæk prale af rekorden for at have spillet flest kampe for FC Barcelona, hvis man tager alle turneringer i betragtning – hele 767 af slagsen. Messi mangler dog kun otte kampe, før han også tangerer denne rekord.

Messi har, siden debuten for Barca i oktober 2004, spillet 759 mål, scoret 651 mål, vundet 10 LaLiga-titler og fire Champions League-trofæer samt en masse individuelle priser, hvilket har cementeret den argentinske troldmands status som en af de absolut bedste spillere nogensinde.

Messi kommer efter al sandsynlighed til at få rekorden for flest LaLiga-kampe for sig selv, når FC Barcelona om præcis en uge tager imod Cadiz. Hvis den 33-årige argentiner kommer på banen på søndag, spiller han sin kamp nummer 506, hvilket altså overgår både Xavi og alle andre.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER