LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Aalborg Portland Park
FT
2 - 3
(2 - 0)
AaB
FC København
R. Thelander (10)
K. Bartolec (53), J. Stage (58), R. Falk (79)
StillingReferat
Nicolai Christensen

Suverænt comeback sikrede FCK sejren – Guldjagten er indledt

AaB og FCK indledte her til aften deres forårssæson, da de to klubber mødtes på Aalborg Portland Park, der blev en målrig affære, som endte med en sejr til FCK efter en suveræn anden halvleg.
Superligaen er startet op igen efter vinterpausen, og efter tre opgør blev det tid til det fjerde opgør i runden, da AaB bød FC København velkommen på Aalborg Portland Park. Et sted hvor gæsterne fra København faktisk har haft store udfordringer de senere år. FCK har kun fået en enkelt sejr i Aalborg i deres seneste seks møder.

AaB udnævnte kort inden nytår spanieren, Marti Cifuentes, som ny cheftræner og aftenens opgør var spanierens første officielle kamp for AaB. Hos FCK er det Jess Thorup, der står i spidsen, men ift. de få opgør Thorup fik inden jul, så var der nye assistenter til at assistere ham. Jacob Neestrup og Ruben Selles blev nemlig hentet ind som assistenter henover vinterpausen.

Ingen af holdene havde nogen spillere i karantæne, men AaB var uden Lucas Andersen, Oscar Hiljemark og Jakob Ahlmann til skader, hvor gæsterne måtte undvære Mohamed Daramy og den tidligere AaB´er Mikkel Kaufmann.

Kun ni minutter skulle der gå før, at vi fik opgørets åbningsmål, og det faldt efter et hjørnespark, som AaB´s anfører Rasmus Thelander headede over i det lange hjørne via stolpen. 1-0 til hjemmeholdet.

Cirka 10 minutter senere var Cifuentes´ mandskab tæt på at bringe sig yderligere foran, da Marcus Hannesbo sendte en kvalificeret afslutning afsted, som Kalle Johnsson fik viftet op på overliggeren og ud til hjørne.

FCK kom bedre ind i opgøret, og begyndte at sætte sig massivt på spillet, men i stedet for en udligning, så var det AaB, der udbyggede deres føring. Målet blev sat ind af førnævnte Hannesbo, der dukkede op bagerst i feltet, og sparkede den ind bagved Johnsson i det 39. min.

Jens Stage var kort inden pausefløjt tæt på at reducere, da han headede et indlæg på overliggeren, men heldet var med hjemmeholdet, der derfor gik til pause foran med hele 2-0.

FCK-træner Thorup var ikke tilfreds med sit holds indsats i første halvleg, og derfor byttede han i pausen Bryan Oviedo og Pep Biel med Victor Nelsson og Mustapha Bundu, der derfor kom ind til sin debut.

Københavnerne kom bedre ud til anden halvleg, og det lykkedes dem faktisk også at få en reducering i det 52. min., da indskiftede Karlo Bartolec efter at have brudt bolden bragede til bolden, der tog en afretning, og gik ind bagved Jacob Rinne.

De fortsatte deres dominans, og blot fem minutter efter fik de også udligningen, da Jonas Wind headede bolden til rette for Stage, der resolut sparkede bolden i AaB-kassen.

Efter udligningen var der lidt stilstand, men i det 79. minut viste Wind og Rasmus Falk klassen, da Wind for anden gang i opgøret satte en holdkammerat op. Denne gang var det Falk, der endte med at sende bolden i kassen. Comebacket blev fuldent.

Flere mål fik vi ikke, og FCK fik derfor rettet op på en sløj første halvleg, og kom pointmæssigt godt i gang med forårssæsonen. AaB viste gode takter i første halvleg, hvor de var gode til at bryde spillet inde centralt, men i anden halvleg trak kræfterne op, og FCK´s klassespillere leverede.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder