Fodbold nyheder

De hurtigste røde kort i Premier Leagues historie

Af Victor Nyrup

Indkast.dk har kigget på de hurtigste røde kort i Premier League, efter at Southamptons Alexander Jankewitz kom på listen mod Manchester United.

Article image
Ritzau-Scanpix

Startende spillere (BT Sports):

1) Tim Flowers - 72 sekunder.
Den tidligere engelske landsholdsmålmand fik kun 72 sekunder på banen, da hans hold Blackburn Rovers mødte Leeds tilbage i februar 1995. Flowers blev udvist for at nedlægge Leeds-spilleren Brian Deane.


2) Alexander Jankewitz – 82 sekunder.
Den kun 19-årige Southampton-spiller er den nyeste mand på listen, efter at han blev vist ud efter 82 sekunder i 0-9 nederlaget til Manchester United i februar 2021. Jankewitz så rødt, da han taklede Scott McTominay med knopperne først.


3) Ben Thatcher – 90 sekunder.
Wimbledons Ben Thatcher var kendt for være en til tider beskidt forsvarsspiller, og det viste englænderen, da han efter kun 90 sekunder på banen blev sendt i omklædningsrummet mod West Ham i december 1997. Thatcher blev vist ud, da han slog West Ham-spilleren Paul Kitson med sin albue.



Indskiftede spillere (The Football Faithful):

1) Keith Gillespie – 12 sekunder.
Det hurtigste røde kort i Premier Leagues historie stod den tidligere Manchester United- og Newcastle-spiller for, da han i januar 2007 blev skiftet ind for Sheffield United ved et indkast. Bolden nåede ikke at komme i spil, før Gillespie havde givet Readings Stephen Hunt en albue i ansigtet, og nordireren modtog derefter Premier Leagues hurtigste rødt kort.


2) Dave Kitson – 37 sekunder.
I 07/08-sæsonens første kamp blev Readings angriber udvist, da han kun 37 sekunder efter sin indskiftning nedlagde Manchester United-spilleren Patrice Evra med en hård tackling, hvilket fik kampens dommer Rob Styles til at udvise englænderen.


3) Steven Gerrard – 38 sekunder.
Liverpool legenden fik kun sølle 38 sekunder på banen, da Liverpool kaptajnen kort efter sin indskiftning mod rivalerne fra Manchester United begik forseelser på både Juan Mata og Ander Herrera, hvilket fik Martin Atkinson til at udvise netop indskiftede Gerrard.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik