Stefan Lindahl

Real Madrid afviser officielt at kalde Inter-spiller hjem

Inter mangler fortsat at betale en del af overgangssummen for Achraf Hakimi, men Real Madrid afviser at hente spilleren tilbage som garanti.
Spanske Real Madrid solgte i sommer-transfervinduet Achraf Hakimi til italienske Inter for 300 mio. kroner. Hele beløbet er dog fortsat ikke betalt, hvorfor det italienske medie Corriere dello Sport begyndte at spå om, at Real ville kalde Hakimi tilbage igen på grund af den store forsinkelse på betalingen.

Nu har Real Madrid i et officielt statement afvist en sådan udvikling i sagen. Real Madrid skriver:

- I forbindelse med historien publiceret af Corriere dello sport omkring spændinger imellem vores klub og Inter Milan, vil Real Madrid C.F. gerne understrege, at disse rapporter er falske.

- På intet tidspunkt har Real Madrid bedt Inter Milan om en garanti, som publiceringen påpegede. Betingelserne omkring spillerens skifte til Inter falder under standarterne og normal kontraktuelle forhold mellem fodboldklubber. Det er specielt sandt omkring denne sag med Inter Milan, med hvem Real Madrid altid og fortsat nyder at have et godt forhold til på grund af klubbens status som historisk, og som er en af vores venner.

22-årige Hakimi har for Inter i indeværende sæson været en nøglespiller i Serie A, hvor backen i 19 ligakampe har scoret seks mål og leveret fire assist.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER