Fodbold nyheder

Medie:
Kroatisk klub sikrer sig købsoption på FCK-spiller

Af Magnus Kisbye

Rijeka indføjer angiveligt en købsoption i lejekontrakten med FC København-spilleren Robert Mudrazija

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ifølge Tipsbladet bekræftede FC København-træneren, Jess Thorup, forleden, at klubbens midtbanespiller Robert Mudrazija var på vej væk. BT Sport kunne desuden melde, at kroaten er på vej tilbage til sit hjemland, hvor han skal tørne ud for Rijeka på en lejekontrakt de kommende 18 måneder.

Nu melder det kroatiske medie Novilist, at han kan have spillet sin sidste kamp for den danske hovedstadsklub. Mediet beretter om, at Rijeka skulle have sikret sig en købsoption på Mudrazija. Dermed vil de kunne hente ham på en permanent aftale, hvis de er tilfredse med ham under lejeperioden. Beløbet skulle angiveligt være indenfor den kroatiske klubs ”rækkevidde”.

Mediet melder desuden, at det kun er en udveksling af dokumenter samt et lægetjek, der mangler, før Mudrazija kan kalde sig Rijeka-spiller. Den 23-årige kroat kom til FC København i januar 2019. Siden da er det blevet til 28 optrædener med et mål og to assists til følge.

Mere om Robert Mudražija

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik