Fodbold nyheder

Corona har (måske) påvirket ny udvikling i spillet

Af Jonathan Kjær Troelsen

Der er opstået en ny tendens i de fire bedste europæiske ligaer.

Article image

I indeværende sæson har der været langt færre presaktioner end i den foregående sæson. Det viser data, som Tipsbladet har fået leveret af Statsbomb. Dataene er lavet over Premier League, Bundesligaen, La Liga og Serie A, og tendensen med faldende antal presaktioner er den samme i alle fire ligaer.

I Premier League er alle klubber noteret for færre presaktioner i forhold til sidste sæson, og den største forskel er hos Arsenal, hvor faldet er 30,4 procent. Samlet er presaktionerne i Premier League faldet med 19,2 procent.

I Bundesligaen er det faldet med 14 procent, mens det er på 10- og 9,1 procent i henholdsvis Serie A og La Liga. Det er nærliggende at tro, at de faldende antal presaktioner skyldes træthed blandt spillerne på grund af de mange kampe, men der kan dog også være en anden forklaring.

- Jeg er forsigtig med at drage konklusioner, for der var muligvis en udvikling i gang, hvor presspillet blev mere nuanceret og varieret, end da det toppede i Europa i 2018/19-sæsonen, siger Mounir Akhiat, der er analytiker for det danske herrelandshold, ifølge Ekstra Bladet.

- Men det er markant, at det ikke bare er topholdene, men nærmest alle klubber i de store ligaer i Europa, der presser mindre i denne sæson. Og det er nærliggende at tænke over, hvad den kortere træningsopstart og det komprimerede kampprogram har haft af betydning for den forandring, vi ser i denne sæson, siger Mounir Akhiat.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik