Lampard:
Leicester er med i titelkampen
Af Klaus Jensen
Frank Lampard tager Kasper Schmeichel og co. alvorligt, hvad angår kampen om Premier League-trofæet.

Ritzau-Scanpix |
Der er tirsdag aften dømt vaskeægte topbrag fra Premier League, når Leicester City og Chelsea brager sammen på King Power Stadium.
Chelsea-manager Frank Lampard ser frem til kampen - ikke mindst, fordi han ser "The Foxes" som værende med i kampen om det engelske mesterskab.
- Leicester er helt sikkert med i titelkampen på grund af den måde, som de spiller på; de resultater, de får og deres position i ligaen, siger Lampard til Sky Sports.
Leicester er før kampen at finde på tredjepladsen i Premier League, mens Chelsea indtager syvendepladsen. Seks point adskiller de to klubber fra hinanden.