Asbjørn Steffensen

Dansk profil efter engelsk skifte: Jeg havde mange tilbud

Danske Philip Zinckernagel fortæller efter hans nylige skifte til engelske Watford, at mange klubber kom på banen for at sikre sig hans underskrift.
En af sidste sæsons helt store profiler på det norske mesterskabshold Bodø/Glimt hedder Philip Zinckernagel og har dansk pas. Den danske offensive spiller gjorde sig bemærket med imponerende 19 mål 20 assists i den netop overståede sæson i Eliteserien og var stærkt med til at sikre klubben mesterskabet. Det fik den engelske Championship-klub, Watford, til at skrive under med danskeren, der dog fortæller, at mange store klubber var ude efter ham.

- Jeg kunne have skiftet til klubber, hvor jeg ville have tjent flere penge. Jeg foretrak dog den sportslige udfordring frem for pengene. Dermed ikke sagt at det ikke er en god aftale her i Watford, hvor jeg har fået en kontrakt på fem og et halvt år, siger Zinckernagel til Daily Record og fortsætter:

- Jeg havde tilbud fra klubber i Tyrkiet, Holland, Schalke 04 i Tyskland, Frankrig, Saudi Arabien og mange klubber fra Østeuropa. Derudover var Celtic også involveret. Jeg skulle tage en beslutning inden Brexit, og jeg har den bedste følelse her i Watford.

Watford rykkede inden denne sæson igen ned i Championship efter tre sæsoner i træk i Premier League. I skrivende stund ligger klubben placeret på en af de eftertragtede play-off-pladser, der i sidste ende kan kaste en billet til den bedste engelske række af sig.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER