Daniel Eckford-Olsen

Klopp nedtoner stjerne-comeback

På søndag kan Alex Oxlade-Chamberlain endelig få sit længe ventet comeback, nu forbereder Klopp sig på kritikerne.
Alex Oxlade-Chamberlain kan søndag vende tilbage i Liverpool- trøjen, da han for første gang siden hans skadesforløb er tilbage i truppen mod Fulham.

I den forbindelse er manager Jürgen Klopp blevet spurgt om hvad han forventer af midtbanespilleren og om kan genopfinde storformen.

- Jeg forstår godt de her diskussioner for at være ærlig. Man skal have været skadet én gang i livet for at forstå, hvor svært det er at finde alt helt naturligt og normalt igen, siger Klopp til Sky Sports.

- At blive sammenlignet med de bedste præstationer i karrieren, efter man kommer tilbage fra skade, er virkelig en dum ting. ' Åh, han er ikke så god mere' - det har jeg ikke tid til, udtaler Klopp og fortsætter:

- Ox er en enestående spiller, og det har han altid været, og det vil han altid være. Til træning kan man se hans kvaliteter med det samme. Han gør en forskel, det kan man se. Denne gang tror vi virkelig på, at han kan forblive skadesfri, udtaler Klopp.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER