Magnus Kisbye

Busquets: Vores egne fejl har kostet mange point

Barcelona led et nyt nederlag i gårsdagens kamp mod oprykkerne fra Cadiz. Sæsonens mange pointtab skal ifølge Busquets tilskrives spillernes egne fejl.
FC Barcelona har efter gårsdagens nederlag mod Cadiz måttet sande, at de har fået den værste sæsonstart i 33 år. Efter kampen forklarede Sergio Busquets, hvad der ligger til grund for de skuffende resultater.

- Det er bekymrende med de mange nederlag og jo mere vi dummer os, jo længere væk kommer vi fra de topplaceringer der er vores mål, sagde Busquets ifølge fcbarcelona.dk efter kampen.

- Vores individuelle fejl har kostet os mange point. I de seneste kampe har konkrete fejl afgjort kampen. Vi kan ikke bebrejdes for vores indstilling eller engagement, men det er svært når vi starter kampene som vi gør.

FC Barcelona ligger i skrivende stund på 8.-pladsen med 14 point. De har 12 point op til ligaens førerhold, Atletico Madrid. Umiddelbart ser det mere end vanskeligt ud for ’Blaugrana’, hvis de vil gøre sig forhåbninger om endnu en ligatitel. Det er aldrig før sket, at et hold undervejs i sæsonen har været bagud med 12 point og senere er blevet kåret som LaLiga-mestre. Omvendt ligger Atletico Madrid lunt i svinget til at tage sin første guldmedalje siden sæsonen 2013/2014.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER