Europa: Champions League
FT
0 - 4
(0 - 1)
Sevilla
Chelsea
O. Giroud (8), O. Giroud (54), O. Giroud (74), O. Giroud (83)
Nicolai Christensen

Optakt: Sevilla – Chelsea

Der er topkamp i gruppe E onsdag aften, når Sevilla hjemme tager imod Chelsea, hvor vinderen af opgøret højst sandsynligt kommer til at løbe med førstepladsen i puljen. Her får I optakten til opgøret.
Kommentar:
Der er en kamp om førstepladsen på menuen, når Sevilla onsdag hjemme på Estadio Ramon Sanchez Pizjuan byder Chelsea velkommen. Begge mandskaber er på 10 point for fire kampe, og har begge overkommelig modstand i deres sidste kamp i puljen, så vinderen af opgøret onsdag klokken 21 kommer højst sandsynligt til at tage førstepladsen i gruppe E.

Sevilla er inde i en god periode, hvor de har vundet deres seneste fem kampe i alle turneringer, som har bragt dem tilbage i toppen af La Liga, og har gjort, at de har holdt snor i Chelsea i Champions League.

Chelsea er nemlig også inde i en god periode, hvor de er ubesejret i deres seneste 11 kampe, og har vundet syv af de opgør. Specielt defensiven er blevet utrolig stærk, efter at de har fået Edouard Mendy på kassen, og Kurt Zouma og Thiago Silva har fået skabt et godt makkerpar i det centrale forsvar.

Længere fremme har man så folk som Timo Werner, Hakim Ziyech, Tammy Abraham, Kai Havertz osv., der har fået en fantastisk start på sæsonen.

Det første opgør på Stamford Bridge endte 0-0, og det er den eneste gang, at de to mandskaber tidligere har mødtes.

Situationen i puljen er den, at de to hold allerede er videre til knockout-fasen af dette års Champions League, og derfor har førstepladsen at spille om i de sidste to runder. Chelsea har en bedre målscorer, og har Krasnodar på hjemmebane i den sidste kamp, så vi må forvente, at Chelsea ender med den bedste målscore. Skal Sevilla derfor vinde puljen, er det en sejr, der skal til onsdag, når Frank Lampard og Chelsea kommer på besøg.


Skader og karantæner:
Sevilla:
Yassine Bounou
Sergio Escudero
Suso

Chelsea:


Bud på kampens profil:
Chelsea har mange spillere, der kan gøre ondt på modstanderne, og det kan være svært at spå, hvem der lige præcis skulle gøre det onsdag på Estadio Ramon Sanchez Pizjuan. Hjemmeholdet fra Sevilla hentede op til denne sæson Ivan Rakitic ”hjem”. Kroaten fik kun 25-30 min. på banen i weekenden, og forventes derfor at være mere end klar til topopgøret imod gæsterne fra London. Rammer Rakitic dagen er han en af de bedste midtbanespillere i verden, og skal Sevilla slå et rigtig formstærkt Chelsea-mandskab, kunne det godt være grundet en god kamp fra Rakitic.

Bud på kampens resultat:
Det er uden tvivl et af de mest jævnbyrdige opgør i femte runde af Champions League-gruppespillet. Oddsene på de to mandskaber er næsten de samme. Seneste opgør blev uafgjort, og det er i det hele taget to mandskaber, der er på meget samme niveau. Chelsea muligvis bedre spiller for spiller, men Sevilla, der det seneste årti har været et af de mest stabile mandskaber. Vi spår et meget tæt opgør, hvor Chelsea kan være tilfredse med et kryds, da de har en bedre målscore og deraf vil få førstepladsen i puljen. Sevilla skal nok bruge en sejr, men hvis Chelsea sætter sig for at holde nullet, så gør de det. Indkast.dk´s bud på kampens resultat bliver 0-0.

Kampen bliver fløjtet i gang onsdag klokken 21 af portugisiske Artur Dias, og kan ses på TV3 Sport eller Viaplay.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER