Magnus Kisbye

Tirsdagens internationale rygter

Læs blandt andet om Giroud, Aouar, Bogarde, Messi og Javi Martinez.
Inter er interesserede i at leje Chelseas 34-årige franske angriber Olivier Giroud på en seks-måneders lejekontrakt med muligheden for efterfølgende at købe ham. (Tuttosport)

Dog kan Inter møde konkurrence fra Serie A rivalen Juventus, da ’Den Gamle Dames’ træner Andrea Pirlo vil forsøge at hente fire spillere til januar – heriblandt Giroud. (il BiancoNero)

Lyons franske midtbanespiller Houssem Aouar siger, at han ikke fortryder en mislykket sommerhandel til Arsenal og har udelukket et salg til Premier League-klubben i januar. (RMC Sport)

Barcelona, Real Madrid, Manchester City og AC Milan er alle interesserede i den hollandske unge centerback Melayro Bogarde. Det 18-årige talent spiller for den tyske klub Hoffenheim. (Sport)

Ifølge den tidligere FC Barcelona-præsident Joan Laporta afviste klubben et bud på 250 millioner euro (1,8 mia kroner, red.) fra Inter for den argentinske angriber Lionel Messi i 2006. (Football Italia)

Rangers-kantspilleren Ryan Kents beslutning om at skifte agent i sommer kan føre til, at den 24-årige - der var rygtet til Leeds sidste sommer - forlader Ibrox. Sådan lyder det ifølge tidligere Rangers-boss Alex McLeish. (Glasgow Evening Times)

Bayern München-midtbanespilleren Javi Martinez har antydet, at han vil forlade de tyske mestre, når hans kontrakt udløber i juni næste år, da den 32- årige spanier siger, at han gerne vil "prøve noget nyt". (Reuters)

AZ Alkmaars 18-årige midtbanespiller Mohamed Taabouni er rygtet til Italien eller Spanien i januar. En række klubber skulle være interesserede i den unge hollænder. (Voetbal International)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER