Europa: Champions League
FT
1 - 0
(0 - 0)
Liverpool
Ajax
C. Jones (58)
Henrik Varbøl Andersen

Optakt: Liverpool – Ajax Amsterdam

Topkamp i gruppen, der kan sende hjemmeholdet videre i Champions League.
Kommentar:
Hjemme på Anfield kan Liverpool spille sig videre i dette års Champions League, men først skal de lige forbi stærke Ajax. ”The Reds” kunne i sidste runde have kvalificeret men et reserve spækket hjemmehold skuffede og tabte 0-2 til Atalanta, som derved åbnede gruppen op igen.

Samme aften sørgede Ajax for at åbne deres egne muligheder med en sikker 3-1 sejr over gruppens bundprop fra FC Midtjylland. Ajax var overbevisende i kampen og spillede sig på syv point, som blot er to mindre end Liverpool.

”The Reds” har umiddelbart det letteste program tilbage med hjemmekampen mod Ajax og derefter et besøg i Herning. Ajax er pressede til at hente point, da de må formode, at Atalanta hjemme besejrer FC Midtjylland. Netop Atalanta har lige nu samme point antal som hollænderne.

Ajax kan dog trods et nederlag på Anfield tirsdag aften stadig kvalificere sig, hvis de så i sidste runde formår at besejre Atalanta hjemme i Amsterdam. Det bliver interessant at se om, Jürgen Klopp igen overrasker og stiller med mange reserver, eller han denne gang vil forsøge at få sikret den videre deltagelse.

Karantæner og skader:
Liverpool er hårdt ramt af skader, og i weekenden blev alt-mulig manden James Milner tilføjet til skadeslisten, som også tæller prominente navne som van Dijk, Joe Gomez, Thiago Alcantara, Oxlade-Chamberlain, Trent Alexander-Arnold og Xerdan Shaqiri. Læg dertil at Naby Keita er tvivlsom.

Gæsterne fra Ajax er noget bedre stillet, da Mohammed Kudus er eneste spiller der definitivt er ude, mens Daley Blind er tvivlsom. Ellers kan Erik Ten Hag vælge fra alle hylder.

Forventede startopstillinger:
Liverpool (4-3-3)
Alisson – Neco Williams, Fabinho, Joel Matip, Andy Robertson – Georginio Wijnaldum, Jordan Henderson, Curtis Jones – Mohamed Salah, Roberto Firmino, Sadio Mane

Ajax (4-3-3)
Andre Onana – Noussair Mazraoui, Perr Schuurs, Lisandro Martinez, Nicolas Tagliafico – Ryan Gravenberch, Zakaria Labyad, Davy Klaassen – David Neres, Dusan Tadic, Antony

Bud på kampens profil:
Det nemme valg ville formentlig være en af de tre forreste hos hjemmeholdet, da de altid viser sig godt frem når de skal. Men buddet herfra bliver Jordan Henderson. Liverpool-kaptajnen har virkelig været savnet som bindeleddet og playmakeren på hjemmeholdets centrale midtbane. Med ham på banen præsterer statistisk bedre, og derfor bliver han kampens profil.

Bud på kampens resultat:
Det bliver endnu en magisk aften på Anfield, og hjemmeholdet vinder med 3-1.

Kampen spilles tirsdag den 01/12 klokken 21:00, og kan ses på TV3-sport og Viaplay. Kampens dommer er Tobias Stieler fra Tyskland.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER