Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
1 - 1
(1 - 0)
Dortmund
Lazio
R. Guerreiro (44)
C. Immobile (67)
Asbjørn Steffensen

Optakt: Dortmund - Lazio

Indkast.dk ser frem mod kampen om førstepladsen i Champions Leagues Gruppe F mellem Dortmund og Lazio på onsdag.
Kommentar:
Gruppens to favoritter, Dortmund og Lazio, mødes i en kamp, der kan ende med blive afgørende for, hvem der i sidste tager titlen som gruppevinder inden Champions Leagues ottendedelsfinaler.

Dortmund ligger inden opgøret øverst i gruppen med ni point efter fire kampe. Holdets eneste nederlag faldt til netop Lazio, som vandt over det tyske hold 3-1 på hjemmebane i turneringens første kamp. I Bundesligaen tabte klubben skuffende 2-1 til bundholdet Köln lørdag og ligger på en fjerdeplads med fire point op til rivalerne Bayern München.

Die Schwarzgelben har denne sæson været meget afhængige af Erling Håland, og de mange mål han bidrager med. Efter ham er midterforsvar Mats Hummels den mest scorende spiller på holdet denne sæson, hvilket vidner om, at de resterende offensive spillere, endnu ikke helt har fundet formen. Spillere som Jadon Sancho, Thorgan Hazard og Julian Brandt skal begynde at finde skarpheden frem, for hvis hele Dortmunds offensiv klikker, er de på dagen nogle af de farligste i Europa.

Lazio har indtil videre haft lidt svært ved at følge op på deres flotte sidste sæson, hvor de sikrede sig en plads i Europas bedste klubturnering for første gang i 13 år. I den italienske liga ligger klubben i skrivende stund på en niende plads med en målscore på 14-16 efter 9 kampe. Holdet har aldrig været det stærkeste rent defensivt, men har altid kunne kompensere for det med mange mål i den anden ende takket være en god offensiv.

Holdets absolut største stjerne, Ciro Immobile har været god indtil videre i Champions League denne sæson og bidraget med tre mål og et oplæg. På midtbanen har deres anden store profil Sergej Milinkovic-Savic været skadet de sidste kampe, men ser nu ud til at være klar igen, hvilket er rigtig gode nyheder for Le Aquile.

Karantæner og skader:
Dortmund:
Reinier (Sygdom), Marcel Schmelzer (Knæskade) og Dan-Axel Zagadou (Knæskade)

Lazio:
Luiz Felip (Skade), Senad Lulic (Ankelskade), Vedat Muriqi (Skade) og Silvio Proto (Skade i armen)

Bud på kampens profil:
Erling Håland. Nordmanden er ikke til at komme udenom for tiden - og det med god grund. Han sætter scorings-rekorder, som var det en leg for ham. Med seks mål i fire kampe er han topscorer i Champions League og kommer til at score mindst et mål i opgøret.

Bud på kampens resultat:
To hold med en offensiv tilgang til spillet tyder på, at det bliver chancerig kamp med muligheder for en del mål - ligesom forrige opgør. Med Dortmunds hjemmebanefordel lyder buddet herfra på, at det tyske tophold napperde tre point med en 3-2-sejr.

Kampen spilles på onsdag d. 2/12 klokken 21:00 på Signal Iduna Park og kan ses på enten TV3 MAX eller Viaplay.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER