Fodbold nyheder

England: Premier League
FT
0 - 0
(0 - 0)
Leeds
Arsenal
N. Pépé (52)

Leeds og Arsenal deler pointene på Elland Road: Dumt rødt kort til Arsenal-rekordindkøb

Af Nicolai Christensen

Et klassisk engelske opgør mellem Leeds og Arsenal udspillede sig her til aften på Elland Road, hvor de to hold delte pointene efter et 0-0-resultat.
Søndagens tredje kamp i Premier League stod her til eftermiddag mellem Leeds og Arsenal, der mødtes på Elland Road. To hold, der kom ind til kampen i lignende situationer.


Hjemmeholdet fra Leeds med Marcelo Bielsa tabte i sidste runde med 4-1 til Crystal Palace, og har generelt set startet meget svingende ud med flere underholdende kampe, men også flere skuffende resultater.

Gæsterne fra Arsenal med Mikel Arteta i spidsen tabte inden landsholdspausen med 3-0 på hjemmebane til Aston Villa, og har derfor vundet lige så mange, som de har tabt. Fire af hver. Troen på Arteta er stadig stor, men specielt den manglende kreativitet i deres kampe, har stillet lidt spørgsmålstegn ved spanierens visioner for holdet.

Kampens første 25 minutter var med Leeds mest på bolden, og Arsenal i en lidt mere afventende position. Der var ikke de store chancer til nogle af mandskaberne, der ikke kunne dirke hinanden op, og samtidig havde det lidt svært på en meget våd og tung bane.

Det præcis samme kampbillede fortsatte halvlegen ud, og de to mandskaber kunne derfor gå uafgjort til pause.

Til anden halvlegs start forsøge Mikel Arteta at ændre spillets kampbillede ved at sætte unge Reiss Nelson på banen til fordel for Willian, der havde en meget middelmådig første halvleg.


I det 50. minut fik vi så drama, og det var ikke et mål. Efter et længere VAR-gennemtjek endte Nicolas Pepe med at blive smidt ud, efter at have nikket Leeds´ Ezgjan Alioski. Torskedumt af ivorianeren. Det betød, at Arsenal i kampens sidste 40 minutter skulle spille med en mand i undertal.

Ikke overraskende var det derfor holdet fra Yorkshire, der sad markant på spillet i hele anden halvleg, de formåede dog ikke at skabe de helt store åbne chancer, og vi gik derfor ind til de sidste 15 minutter uden mål i nogle af enderne.

I det 79. minut var Leeds så uheldige med ikke at komme foran, da indskiftede Rodrigo Moreno sendte et skud afsted imod Arsenal-målet, som uheldigvis for ham selv og Leeds ramte overliggeren.

I det 83. minut faldt kampens største chance så, og det var måske lidt overraskende til Arsenal og Bukayo Saka, der forsøgte at afdrible IIIan Meslier i Leeds-buret, men den unge englænder formåede ikke at få den forbi den lange keeper.

Få minutter efter var det så Leeds med en stor chance, hvor det var Leeds-topscorer Patrick Bamford, som headede et indlæg på stolpen.

I det 94. minut var Leeds så tæt på igen, da de for tredje gang i opgøret ramte træværket. Denne gang var det brasilianske Raphinha.

Ingen af holdene endte med at få bolden i kassen, og det endte derfor som det startede. 0-0. Første halvleg var meget åben, hvor anden halvleg var med Leeds med en stor dominans på spillet, dog uden at skabe det store, og Arsenal, der havde en stor chance, som de skulle have scoret på. Derfor meget fair med et point til hver.

Med det ene point til begge klubber kommer Leeds op på 11 point for ni kampe, og Arsenal op på 13 point for samme antal kampe.

Mere om kampen

Mere om holdene

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik