Fodbold nyheder

Søndagens engelske rygter

Af Jonathan Kjær Troelsen

En interessant historie om Christian Eriksen og Manchester United rammer aviserne søndag.

Article image

Det forventes, at Manchester City indenfor kort tid, vil tilbyde Raheem Sterling en ny kontrakt. Den nuværende kontrakt udløber i sommeren 2023. (Mirror)

Manchester City er også opsatte på at forhandle ny kontrakt med Gabriel Jesus. I den nye kontrakt skulle de tilbyde brasilianeren en ugeløn på 1,25 millioner kroner. (Daily Star)

Manchester City vil ikke kun forlænge kontrakter, de vil også hente nye spillere. Angiveligt skulle Pep Guardiola have udset sig Benficas 21-årige Darwin Nunez, som en potentiel afløser for Sergio Agüero, der har haft en skadesplaget sæson. (Telegraph)

Manchester United er klar til at sælge Sergio Romero i januars transfervindue. 33-årige Romero er i øjeblikket tredjemålmand i klubben, og Manchester United forlanger blot 20 millioner kroner for argentineren. (Daily Star)

Isco skulle have taget sin endegyldige beslutning om at forlade Real Madrid. Klubben vil sælge spanieren for 375 millioner kroner, og her er både Manchester City og Arsenal klar på at slå til. (Marca)

Inter er klar på at bytte Christian Eriksen væk. Angiveligt håber Inter, at Eriksen tager turen til Manchester United, mens de derimod håber at få brasilianske Fred den anden vej. (Football Italia)

I sommerens transfervindue blev Manchester United reelt enige med FC Barcelona omkring en handel med Ansu Fati på 1,1 milliard kroner. Dog skulle Barcelona have stoppet de efterfølgende forhandlinger for unge Fati. (SPORT)

Manchester United har været meldt interesseret i RB Leipzigs Dayot Upamecano i længere tid. Nu skulle hovedpersonen selv have liket en Instagram-opslag, der sender franskmanden til klubben. (Manchester Evening News)

Harry Kane roser sine to nye holdkammerater, Joe Hart og Gareth Bale. Han mener, de har haft stor indflydelse på omklædningsrummet, fordi de har været vant til at vinde trofæer. (Football London)

Dean Henderson ønsker at forlade Manchester United. Han vil i vinterens transfervindue forsøge at komme væk på en lejeaftale. (The Sun)

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik