Spanien: La Liga
FT
4 - 1
(2 - 1)
Valencia
Real Madrid
C. Soler (35), C. Soler (54), C. Soler (63)
K. Benzema (23), R. Varane (43)
Victor Nyrup

Courtois kritiserer VAR efter skuffende nederlag

Der var flere kontroversielle VAR-episoder, da Real Madrid tabte 4-1 ude mod Valencia søndag aften, hvoraf Courtois er meget uenig i mindst to.
Som Indkast.dk skrev i kampreferatet af søndagens sene La Liga kamp, spillede VAR igen en stor rolle, da Valencia hjemme vandt 4-1 over de forsvarende mestre fra Real Madrid.

De mange kontroversielle VAR kendelser har fået Real-målmanden Thibaut Courtois til at kritiserer flere af kendelserne. Det er især Valencias andet straffespark, som belgieren er uenig i, og det blev ifølge Courtois kun givet, fordi Valencias angriber Maxi Gomez spiller ekstra på situationen.

- Maxi (Gomez, red.) skriger mere, på grund af den måde VAR giver straffespark på, sagde Courtois ifølge beinSport efter kampen.

Udover straffesparkssituationen er Courtois også uenig i, at Valencias andet mål fik lov at gælde efter VAR-gennemsyn, da Valencias Denis Cheryshev potentielt begik et frispark på Marco Asensio i opstillet til målet.

- Der var frispark til Asensio i opspillet. Jeg hørte ham sige det i omklædningsrummet bagefter, men der kan vi jo ikke gøre noget ved det.

Nederlaget var Real Madrids andet i fire ligakampe, og ifølge den høje målmand er ”Los Blancos” både uheldige med resultaterne, men skal også finde tilbage til de gode takter, som holdet havde efter genopstarten efter coronapausen, hvor Real overhalede FC Barcelona og vandt La Liga.

- Vi havde chancerne, men bolden ville bare ikke ind. Vi skal også finde tilbage til den enhed vi havde efter genopstarten, hvor vi næsten ikke lukkede mål ind.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER