Troels Drasbech

Ung brasilianer overgår selveste Pelé

En vild bedrift af den unge spiller fra Santos.
For seks dage siden - den 23. oktober - underskrev 15-årige Angelo Gabriel sin første professionelle kontrakt med Santos FC. Kontrakten træder først officielt i kraft når angriberen fylder 16 år.

På trods af kontraktens manglende ikræfttrædelse havde Santos stadigvæk muligheden for at inddrage Angelo i førsteholdstruppen, hvilket netop blev tilfældet - ifølge spanske AS fik den unge angriber debut i alderen 15 år, 10 måneder og fire dage.

Den debut-alder er præcis 10 dage yngre end selveste Pelé, som også slog sine græsrødder i Santos lige fra sin debut i 1956 og helt indtil 1974 - i disse 18 år scorede legenden ufattelige 619 mål i 638 kampe for klubben. Angelo Gabriel har allerede overgået Pelé på yngste debut - om han kan komme i nærheden af samme status, kan kun tiden vise.

Debuten kom i et nederlag på 3-1 til Fluminense, og Angelo bliver den næstyngste debutant i klubbens historie kun overgået af Antônio 'Coutinho' Honório, der huserede tilbage i 50'erne.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER