Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Troels Drasbech

Mourinho hylder Bale

Manageren er meget glad for sin walisiske stjerne.
Jose Mourinho udtalte inden aftenens kamp i Europa League på udebane mod Antwerpen, at Gareth Bale er ankommet i sin bedste form, hvor han ydermere håber på en flyvende Bale i den resterende del af sæsonen.

- Bale spiller rigtig godt, og vi har ikke kun en følelse men også data på, at Bale er klar. Han arbejder meget hårdt og er en godt eksempel for alle. En stor spiller som ham rejste til Burnley uden at spille et eneste minut, startede Mourinho sin ros af den offensive spiller.

- Han forbedrer sig meget, og jeg tror, vi får Bale at se på et højt niveau i kampen (kampen mod Antwerpen, red.). Forhåbentlig bliver han flyvende, fordi han arbejder utrolig hårdt, fortsatte portugiseren.

Bale var ofte udvalgt som syndebuk eller udsat for kritik i Spanien, hvor folk bl.a. kritiserede ham for sine prioriteringer af fritidsinteresser. Det kender Mourinho dog ikke til, da han udelukkende ser gode ting fra den 31-årige:

- En ting er ens ry, noget andet er fakta. Jeg vil elske at have Bales ry og fire Champions League-titler - jeg har kun to. Gareth gjorde en forskel i den klub.

- For os har han været fantastisk. Han ankom skadet, og når du har været skadet i så lang tid, tager det tid at komme tilbage. Vi giver ham den tid, afsluttede Mourinho ifølge Sky Sports.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER