Det læser brugerne på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
0 - 0
(0 - 0)
Manchester U
Chelsea
Torsten Brix

Chancefattig storkamp

Ikke noget til historiebøgerne, da London-hold gæstede Old Trafford.
Op til lørdagens stormøde i Premier League mellem Manchester United og Chelsea var London-holdets nye målmand – Edouard Mendy – meget i de engelske aviser, da han storroste konkurrenten Kepa Arrizabalaga for den gode modtagelse, som han havde fået i klubben især af det spanske rekordkøb. I de kommende dage vil Mendy sikkert også være meget i medierne, da han i kampen imod United havde flere gode redninger blandt andet på afslutningerne fra Marcus Rashford og den tidligere Chelsea-spiller Juan Mata.

Efter en times spil gav Ole Gunnar Solskjær debut til superstjernen Edison Cavani, og angriberen var meget tæt på at score på sin første boldberøring for Manchester United, men sydamerikanerens prikkende forsøg smuttede lige forbi stolpen.

I den anden ende følte Chelsea sig snydt for et straffespark, da Harry Maguire havde meget fat i Cesar Azpilicueta på det regnfyldte Old Trafford, hvor det sluttede målløst.

Såfremt, at Manchester United vandt kampen, ville det være første gang siden 1965, at de vandt tre kampe i træk over Chelsea. Modsat hvis Manchester United tabte kampen, ville det blot være anden gang i historien, at ”De Røde Djævle” ville have tabt sæsonens første tre hjemmekampe – men ingen af tingene skete, da topkampen endte uden mål og med få chancer.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER