Fodbold nyheder

Wenger:
Manchester United ville have mig som manager

Af Raymund Nelausen

I et interview til mediet Fourfourtwo udtaler Arsene Wenger, at Manchester United ville have franskmanden til at tage over efter Sir Alex Ferguson

Article image
Ritzau-Scanpix

Det er lidt over to år siden, at en stor æra sluttede i engelsk fodbold, da Arsene Wenger og Arsenal gik fra hinanden. Han havde været manager for London-klubben i 22 år, men nu fortæller Wenger, at samarbejdet kunne have endt lang tid før.

Han har tidligere været eftertragtet af klubber som Bayern München, Paris Saint-Germain og Juventus, men til mediet Fourfourtwo svarer Arsene Wenger på, hvorvidt engelske klubber var interesseret i ham.

- Aldrig City, men United – Jeg kan bare ikke sige, hvornår præcist det var, fortæller Arsene Wenger.

Fourfourtwo mener, at det var i 2002, hvor Sir Alex Ferguson var ved at stoppe karrieren som manager. Det blev dog aldrig til noget, da Wenger havde det godt hos Arsenal. Han udtaler, at han aldrig kunne have forladt London-klubben.

- Nej, fordi jeg var hos Arsenal. Du ved, jeg havde en ægte kærlighedshistorie med Arsenal. Mit liv er rødt og hvidt. Da jeg kom til klubben, var der denne specielle charme i den. Det var en god blanding mellem respekt for tradition, respekt for mennesker og ikke at være bange for at stå over for upopulære holdninger.

Arsene Wenger nåede på sine 22 år i London at vinde 17 titler, hvor det blandt andet blev til tre Premier League-titler samt syv FA Cup-triumfer. For tiden venter der ikke et stort trænerjob til franskmanden, og i stedet har han udgivet sin selvbiografi ”My Life in Red and White: My Autobiography”, der udkom 13. oktober.

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik