Italien: Serie A
FT
3 - 2
(1 - 1)
Udinese
Parma
Samir (28), I. Pussetto (88)
Hernani (26), S. Iacoponi (52), Y. Karamoh (70)
Stefan Lindahl

Sen sejrsscoring sender Udinese over nedrykningsstregen

I den tidlige aften-kamp søndag i Serie A tog Udinese hjemme imod Parma. Det blev en ganske underholdene forestilling, hvor hjemmeholdet fik deres første tre point i indeværende sæson.
I den tidlige aften-kamp fra den italienske Serie A søndag mødtes Udinese og Parma, som begge befinder sig i den nederste halvdel af tabellen. Parma var til kampen uden seks spillere, grundet et coronavirus-udbrud i truppen. Heriblandt den normale kaptajn Bruno Alves, hvorfor anførerbindet sad på forsvarskollegaen Simone Iacoponi under dagens opgør.

Hos Udinese var man også uden normale startere. Den argentinske keeper Juan Musso og midtbanespilleren Rolando Mandragora var ikke med.

De to danskere fra klubberne Jens Stryger Larsen og Andreas Cornelius var heller ikke med i dagens opgør grundet skader.

Gæsterne fra Parma startede kampen med at have spil-overtaget. Det var dog Udinese, som kom tættest på at bringe sig foran i kampens indledning. Et Udinese-indlæg havnede i panden på forsvarsspilleren Samir, som havde bevæget sig med frem på en dødbold. Bolden havnede dog over Luigi Sepes Parma-bur.

Selvom hjemmeholdet var farligst, så fik Parma udbytte af deres spil-overtag. Midt i halvlegen hamrende midtbanespilleren Hernani til kuglen lige uden for feltet. En uheldig Udinese-hæl rettede bolden af, og efterlod den vikarierende keeper Andrade Nicolas chanceløs, som kunne se bolden liste sig ind ved den fjerneste stolperod.

To minutter efter Parmas føringsmål fik Udinese udlignet. Igen havde Samir sneget sig med frem på en dødbold. Indlægget landede i panden på forsvarsspilleren, som med et vristsparks styrke stangede bolden op i nettaget. Samir kunne derfor notere sig som Udine-klubbens første Serie A-målscorer i denne sæson.

Da første halvleg nærmede sig sin afslutning, havde begge mandskaber mulighed for at gå til pause med en føring, men i begge tilfælde blev mulighederne misbrugt.

Fra anden halvlegs start var Parma flere gange nærgående foran Udinese-målet, men de fik ikke en scoring ud af mulighederne. Den klassiske kliché, hvis man ikke scorer på sine chancer, bliver man straffet i den anden ende, kom derfor meget hurtigt i spil.

Udinese behøvede en reel mulighed i indledningen af halvlegen, før de havde bragt sig foran. Roberto Pereyra, som i transfervinduet kom til Udine-klubben fra Watford, sendte bolden på tværs af feltet, og ramte den vikarierende Parma-kaptajn Iacoponi, som blev noteret for et selvmål.

Da det mest af alt mere lignede, at Udinese skulle udbygge føringen, lå bolden lige pludselig bag hjemmeholdets keeper. Yann Karamoh satte indersiden på et perfekt slået Parma-indlæg efter 70 minutter.

Der blev dog fundet en vinder i bundkampen. Indskiftede Ignacio Pussetto sendte i det 88. minut bolden i kassen. En omstilling havnede hos hjemmeholdets offensiv-spiller, som langt udefra sendte bolden langs jorden ind bag Sepe i Parma-buret til kampens resultat 3-2.

Udinese får med sejren deres første point i indeværende Serie A-sæson, og kravler over nedrykningsstregen. Parma derimod må nu en tur under stregen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER