Spanien: La Liga
FT
1 - 0
(0 - 0)
Getafe
Barcelona
J. Mata (56)
Niels Nedergaard

Koeman langer ud efter Getafe-profil

Barcelona-træner Ronald Koeman var alt andet end tilfreds med Getafe-spilleren Allan Nyom efter catalanernes smertefulde 0-1-nederlag til Getafe.
Nok måtte Barcelonas træner, Ronald Koeman, finde sig i, at hans tropper lørdag aften led et overraskende 0-1-nederlag på udebane til Getafe. Hvad værre var dog, at den hollandske træner følte sig voldsomt generet af Getafes matchvinder i opgøret, Allan Nyom.

I hvert fald fortalte Koeman på et pressemøde efter kampen, at han flere gange i kampen var blevet fornærmet af en hånende Allan Nyom.

- Jeg fortalte Bordalas (Getafes træner, red) at hans nummer 12 (Allan Nyom, red.) var respektløs, og at han sagde to eller tre meget grimme ting til mig, som jeg ikke vil gentage. Han fornærmede mig, fortalte Ronald Koeman på et pressemøde efter kampen ifølge Ritzau, inden han tilføjede:

- Jeg sagde til Bordalas, at han bliver nødt til at tage en snak med sin spiller, for sådan en opførsel kan vi ikke tolerere i moderne fodbold, lød det fra den hollandske Barca-træner.

Det vides endnu ikke, om bataljen mellem Ronald Koeman og Allan Nyom vil blive straffet. Historikken fortæller dog, at sådanne episoder ikke nødvendigvis får et efterspil.

Barcelona er med nederlaget til Getafe blot placeret på en skuffende niendeplads efter de første fem spillerunder. Den spanske storklub har dog fortsat en kamp i hånden i forhold til flere af de øvrige hold i toppen af den spanske liga.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER