Nicolai Christensen

Real-brasilianer: Jeg vil ikke sammenlignes med Neymar

Rodrygo er igennem sin korte karriere flere gange blevet sammenlignet med sin landsmand Neymar, men Real-talentet vil hellere slå sit eget navn fast.
Real Madrid har igennem årene haft flere dygtige brasilianere i truppen, og lige nu er de største forventninger nok til 19-årige Rodrygo. Den unge kantspiller havde en flot gennembrudssæson i fjor, hvor det bl.a. blev til 19 optrædener i La Liga for ”Los Blancos”. Hans flotte spil har allerede fået flere til at sammenligne stortalentet med hans landsmand Neymar, og det er Rodrygo træt af.

- Lige siden starten af min karriere, hvor jeg spillede i Santos, er jeg blevet sammenlignet med Robinho og som 'den nye Neymar'. Jeg har altid haft det pres på mig, siger Rodrygo ifølge goal.com.

- Jeg har altid sagt, at jeg vil være Rodrygo og skabe min egen historie. Robinho og Neymar er store idoler i Santos og alle de steder, de har spillet. Jeg er lige startet, og jeg mener, at der kun er én Neymar. Jeg vil bare være Rodrygo.

Det er stadig tidligt i hans karriere, men det bliver spændende at se om Rodrygo på længere sigt, vil blive nævnt, når snakken falder på store brasilianske fodboldspillere. Han er i hvert fald startet fint, og har i en alder af 19 år allerede optrådt 28 gange for Real Madrids førstehold, hvor det er blevet til syv mål og fire oplæg.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER