Danmark: DBU Pokalen
FT
2 - 1
(1 - 1)
Esbjerg
Silkeborg
J. Ankersen (42), A. Bjarnason (78), A. Bjarnason (78)
M. Mattsson (15)
StillingReferat
Henrik Varbøl Andersen

Intens pokal-fight mellem Superliga-nedrykkerne

Der var dømt pokal-fight i Esbjerg i aften mellem to klubber, som oplevede hver deres mareridts-sæson sidste år.
Det var gæsterne som lagde bedst fra land i opgøret med kvikke kombinationer og direkte spil. Helt farligt blev det ikke rigtig i kampens indledende fase. Hjemmeholdet fra Esbjerg havde svært ved at finde fodfæste, og det var derfor ganske fortjent, at gæsterne åbnede scoringen i opgøret.

Et sprudlende Silkeborg-angreb satte Esbjergs defensiv tynd, og riposten efter en Silkeborg-afslutning var Magnus Mattson hurtigt over, og han sparkede den ind til en fortjent 1-0 føring til gæsterne. Gæsterne fra Søhøjlandet trak sig herefter lidt uforståeligt tilbage og overlod initiativet til hjemmeholdet.

Jakob Ankersen forlod AGF i sommerens transfer-vindue efter han vandt bronze med Århusianerne. Han vendte hjem til Esbjerg, og på holdets bedste chance i første halvleg stod han bag det udlignende mål til 1-1. Et flot opspil afsluttede han kynisk op i net taget uden chance for gæsternes sidste skanse.

Kort før pausen var Silkeborg lige ved at give hjemmeholdet føringen, da de var tæt på at lave selvmål. De red dog stormen af, og første halvleg sluttede helt lige.

Fra anden halvlegs begyndelse bølgede opgøret frem og tilbage, men uden de helt åbne chancer til nogen af holdene. Begge hold kombinerede dog kvikt, og intensiteten i kampen gav minder om et superliga-opgør.

Med tretten minutter tilbage af kampen afgjorde Esbjerg-angriber Andri Bjarnason tingene til hjemmeholdets fordel, da han kynisk sparkede bolden i mål til 2-1. Kulmination på en kamp som mere og mere vippede i Esbjergs retning.

Silkeborg forsøgte mod slutningen at skabe udligningen og forlænget spilletid, men de havde ikke skarpheden foran Esbjerg-målet, og derfor sluttede opgøret med at sende hjemmeholdet videre i årets pokalturnering.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER