Rasmus Ploug Jørgensen

Tre Tottenham-spillere udeladt af Europa League-trup

Det ligner en sort dag for de tre spillere, der nok havde håbet på at være inkluderet.
Tottenham har indgivet deres liste, over spillere der er berettiget til at spille i gruppespillet af dette års Europa League-turnering. Det bliver dog uden spillere som Danny Rose, Gedson Fernandes og Paulo Gazzaniga. Derfor ligner det ikke at de er en del af Mourinhos planer.

Danny Rose var i sidste halvdel af sidste sæson udlejet til Newcastle, efter han kom op og skændes med manager, Jose Mourinho, over manglende spilletid. Derfor søgte han, i det netop overståede transfervindue, med lys og lygte efter en ny klub, dog uden held. Han kan dog skifte til en Championship-klub inden den indenlandske-transferdeadline d. 16. oktober.

Gedson Fernandes, der kom til klubben på en 18-måneders lejeaftale fra Benfica i januar-transfervinduet, må også se sig selv udeladt af den 25-mand store trup. Portugiseren har kun fået spilletid i en enkelt kamp indtil videre i denne sæson, som var i Carabao Cup-kampen imod Chelsea.

Også målmanden Paulo Gazzaniga er udeladt af truppen. Han fik ellers en del spilletid i sidste sæson, da førstemålmand Hugo Lloris blev skadet og var ukampdygtig i en længere periode. Men med tilgangen af den tidligere landsholdsmålmand Joe Hart, er udsigten til spilletid minimal.

De nye spillere i klubben som inkluderer bl.a. Gareth Bale og danske Pierre-Emile Højbjerg har fundet vej til truppen og vil dermed være til rådighed, når Mourinho skal udtage sit hold til den første grupperunde kamp imod Østrigske LASK d. 22. oktober.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER