Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Niels Nedergaard

Tysk fodboldforbund ransaget

Det Tyske Fodboldforbund (DFB) er onsdag blevet ransaget af politiet i forbindelse med en mulig sag om skattesvindel. Det skriver Daily Mail.
En stor skandale er under opsejling i det tyske, hvor landets fodboldforbund (DFB) onsdag er blevet ransaget af det tyske politi, da man fatter mistanke om mulig skattesvindel.

Det skriver mediet Daily Mail, der mener at vide, at forbundet i perioden 2014-2015 udøvede skattesvindel, hvor bandereklamer skulle have fået en højere værdi, end det i virkeligheden var tilfældet.

Ifølge mediet anslås det, at bandereklamerne havde en værdi af 35 millioner kroner, som det tyske fodboldforbund altså skulle have svindlet for.

Samtidig skriver mediet, at flere af forbundets øverste medlemmer også har fået besøg af det tyske politi til en ransagning.

De menes nemlig at have været en stor del af svindlen, skriver Daily Mail.

Det vides endnu ikke, hvad udfaldet af sagen bliver, men ifølge tyske Bild er politiet gået videre med sagen efter den store ransagning.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER