Niels Nedergaard

Skotlands landshold ramt af corona

Skotland må undvære tre af deres store profiler, når de møder Israel, Slovakiet og Tjekkiet i løbet af den næste uge. Stuart Armstrong er nemlig testet positiv for corona.
Southampton-profilen Stuart Armstrong kommer ikke i aktion for det skotske landshold i denne omgang. Han er nemlig testet positiv for corona. Han er derfor blevet sendt i selvisolation i ti dage.

Det skriver Sky Sports.

Og Armstrongs to holdkammerater på det skotske landshold Kieran Tierny og Ryan Christie er ligeledes blevet sendt hjem i isolation, da de har været i nærkontakt med Southampton-midtbanen.

Dermed misser de tre landsholdsprofiler altså de vigtige opgør i Nations League. Hvad endnu værre er dog, at Kieren Tierney grundet sin isolation kommer til at misse Arsenals vigtige opgør i Premier League mod Manchester City, der spilles 17. oktober.

Det samme er tilfældet for Stuart Armstrong, der misser Southamptons kamp mod Chelsea i Premier League i samme spillerunde.

Sidst men ikke mindst går Ryan Christie glip af Old Firm-opgøret, når Glasgow Rangers brager sammen med rivalerne fra Celtic. Opgøret spilles nemlig i selv samme weekend.

Sky Sports melder intet om, hvorvidt Stuart Armstrong skulle have symptomer fra den lumske sygdom, men han er alligevel testet positiv.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER