Jonathan Kjær Troelsen

Superliga-profil forventer ikke et udlandsskifte

Tidligere på ugen har flere udenlandske klubber på rygtebasis været interesseret i AGFs venstreback.
AGF-profilen Casper Højer Nielsen forventer ikke et skifte væk fra AGF i denne omgang. Det fortæller han til morethanaclubs Twitter-profil. Store klubber som Hannover, Watford og Celtic har angiveligt haft interesse i den danske venstreback, men alt tyder på, at den 25-årige Højer også er AGF-spiller, når transfervinduet lukker d. 5. oktober.

- Det tror jeg. Jeg kan ikke forestille mig andet. Jeg har i hvert fald ikke hørt noget. Så skulle det være, hvis en pludselig ringer og siger "nu skal du herhen," og hvis 'PC' siger "nu må du ikke være her mere." Så kan det godt være, at jeg bliver nødt til at tage afsted.

- Men som det ser ud lige nu, bliver jeg i AGF, og hvis jeg hører andet, må vi jo tage det på det tidspunkt, siger han.

Casper Højer Nielsen, som tidligere har spillet ungdomsfodbold i FCK, har spillet 92 kampe for AGF, og her har han lavet 20 assists og ni mål.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER