Fodbold nyheder

Priske reagerer efter Champions League-lodtrækning

Af Jonathan Kjær Troelsen

Der venter fint besøg i Herning senere på efteråret, når blandt andet de engelske mestre kommer på besøg.

Article image

Liverpool, Ajax og Atalanta. Det er de tre modstandere for FC Midtjylland, når Champions League-gruppespillet sparkes i gang. Derfor venter der nogle rigtig spændende kampe for de danske mestre, og nu har klubbens succes-træner Brian Priske reageret på lodtrækningen.

- Selvfølgelig er vi underdogs. Vi var i nederste seedningslag, og det siger jo allerede meget om, at det bliver vanskeligt. Det er vanskelige modstandere, men både jeg og vi i klubben er sådan indstillet, at vi altid jagter det uopnåelige, siger den tidligere venstreback til Ritzau.

Første spillerunde i Champions League skal spilles d. 20/21. oktober, og det endelige kampprogram bliver offentliggjort fredag. Det er første gang nogensinde, at klubben fra Herning/Ikast skal spille i Europas fineste klubturnering.

Mere om FC Midtjylland

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik