FC Nordsjælland - Lyngby

Danmark: Superligaen
FC Nordsjælland U. Jenssen (50), K. D. Sulemana (54), M. K. Andersen (76), K. D. Sulemana (80)
Right to Dream ParkFuld tid4-1
Lyngby K. Jorgensen (42)
LineupReferatVideo

Bedst og Værst:
FC Nordsjælland mod Lyngby BK

Af Raymund Nelausen

FC Nordsjælland satte her til aften Lyngby på plads, da de vandt med 4-1. Kamal-Deen Sulemana imponerede og spillede sin bedste kamp mod et Lyngby-mandskab, der havde store problemer. Her er Indkast.dks vurdering af det bedste og værste fra kampen.

Ritzau Scanpix
Ritzau Scanpix

4-1 blev resultatet, da FC Nordsjælland vandt over Lyngby BK her til aften. Gæsterne kom ellers foran, men i løbet af 2. halvleg kunne de ikke følge med hjemmeholdets tempo. Kamal-Deen Sulemana var den helt store profil på Right To Dream Park, og han gjorde ondt på Lyngbys passive forsvar.

Bedst: Kamal-Deen Sulemana
Selvfølgelig er det Kamal-Deen Sulemana, som vi har valgt som det bedste fra kampen. Selvom han var anonym gennem 1. halvleg, blev han alligevel kampens spiller med sin præstation i den anden halvdel af kampen. Især hans andet mål må have sendt tankerne i gang hos de europæiske topklubber, da han viste, at han er noget helt specielt.

Hans hurtighed og snævre driblinger er i en klasse for sig, og når han får bolden, ligner han en knægt i skolegården, som hygger sig. Det ser legende nemt ud for Sulemana, og der går ikke lang tid før, at han er for god til Superligaen. Nyd ham imens i kan!

Værst: Lyngbys passive forsvar
Det var sgu ikke godt nok i dag for Lyngbys vedkommende. De var dårligere end FC Nordsjælland i store dele af spillet, og til tider så de direkte chanceløs ud, når hjemmeholdet spillede bolden rundt. Lyngby kan ganske enkelt ikke følge med, når de bedste skruer tempoet op, og det kan blive dyrt i denne sæson.

Det er især deres defensiv, der skal hive op i sig selv. I dag stod de for langt fra deres markeringer og var ikke stærke nok i duellerne. Hvis det ikke bliver bedre i løbet af sæsonen, kan det blive rigtig dyrt for Lyngby BK.

Mere om kampen

Mere om holdene

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik