England: Premier League
FT
4 - 2
(1 - 1)
Leicester
Burnley
H. Barnes (20), J. Justin (61), D. Praet (79)
C. Wood (10), E. Pieters (50), J. Dunne (73)
Jonathan Kjær Troelsen

Leicester og Schmeichel overvandt chokstart

Der var målfest på King Power Stadium søndag aften.
Kasper Schmeichel startede som vanligt i buret for Leicester, da de søndag aften tog imod Burnley i Premier Leagues anden spillerunde. Dog startede kampen problematisk for Schmeichel i Leicester-målet, da de undertippede gæster fra Burnley kom foran 1-0.

Den føring holdte dog kun ti minutter, da Harvey Barnes udlignede på forarbejde af Jamie Vardy og Timothy Castagne. I anden halvleg afgjorde Leicester hurtigt kampen, da først et Eric Pieters-selvmål og dernæst et James Justin-mål sørgede for, at stillingen pludselig var 3-1.

På trods af en reducering af den 22-årige Jimmy Dunne svarede Dennis Praet hurtigt tilbage med sin scoring til 4-2 med ti minutter tilbage af kampen. Dermed var kampen afgjort, og Burnley formåede ikke at svare tilbage.

Dermed fik Leicester sin anden sejr ud af to mulige i den nye sæson, efter at de i første spillerunde slog West Bromwich med 3-0. Kampen var Burnleys første i sæsonen, og derfor står de noteret for nul point.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER