Raymund Nelausen

Fredagens engelske rygter

Tottenham-spiller på vej til PSG, Stor kamp mellem United og Liverpool om Watford-spiller og nyt om Gareth Bale retur til Tottenham. Her er dagens rygter fra England.
Gareth Bale er meget tæt på et skifte fra Real Madrid til Tottenham. Ifølge Sky Sports har waliseren bestået sit lægetjek mod London-klubben, og en handel vil blive gjort officiel i løbet af fredagen (Sky Sports).

West Bromwich er til denne sæson vendt tilbage til Premier League, og manager Slaven Bilic leder stadig efter nogle afgørende forstærkninger. Filip Krovinovic fra Benfica står højt på hans liste. Den 25-årige back var udlejet til netop West Bromwich i sidste sæson, og han var med til at føre klubben tilbage i den bedste række (The Telegraph).

Manchester United og Liverpool kæmper begge om Watfords spillers underskrift. Det er Ismaila Sarr, som er eftertragtet blandt de to storklubber. Det er dog United-klubben, der er tættest på en aftale med 22-årige Sarr (the Independent).

Manchester United øjner også muligheden for at hente Sami Khedira i Juventus. Tyskerens kontrakt med de italienske mestre udløber til næste år, og det skulle være der, at United ville hente Khedira til klubben (The Sun).

Tottenhams Danny Rose ser ud til at forlade London-klubben. Han har dog flere bejlere, der gerne vil have hans kvaliteter. I Premier League er både West Ham og Aston Villa interesseret i Rose, men Paris Saint-Germain vil også gerne hente englænderen (Le10Sport).

Arsenal leder stadig efter en ny reservekeeper, efter at de solgte Emiliano Martinez til Aston Villa. De har længe været interesseret i Brentfords David Raya, men de har fået afvist deres bud på 83 millioner. Det stopper dog ikke London-klubben, der forventer at hæve deres bud på målmanden (The Telegraph).

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER