Simon Lindgren

Tirsdagens internationale rygter

Manchester City og PSG skal være hurtige, hvis de vil hente Napoli-stopper Kalidou Koulibaly. Her er dagens internationale rygter.
Hvis hverken Manchester City eller PSG gennemfører en aftale med Napolis senegalesiske forsvarsspiller Kalidou Koulibaly inden weekenden, så fjerner italienerne ham fra markedet. (Football Italia)

Napolis polske angriber Arkadiusz Milik kan være på vej til Tottenham. London-klubben har angiveligt tilbudt ham en løn i omegnen af 725.000 kroner om ugen plus cirka 40 millioner kroner for at skrive under. (Football Insider)

Tottenham er dog ikke de eneste, der er ude efter Arkadiusz Milik. Roma skulle angiveligt være tæt på at hente den polske angriber for cirka 185 millioner kroner. (Forza Italian Football)

Barcelonas Lionel Messi vil blive bedt af præsidenten i Barcelona Josep Maria Bartomeu om at gå væsentlig ned i løn. (Deportes Cuatro)

Både Fiorentina og Torino er interesseret i at hente Arsenals Lucas Torreira på en lejeaftale. (Guardian)

Den franske Ligue 2-klub Amiens vil forsøge at hente den tidligere Liverpool-spiller Jon Flanagan, som har været klubløs siden juni. (French Football)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER